• 1
  • 2
  • 3
  • 4

SKOLENS HISTORIE KORT

Kort om skolen

Gjerrild-Bønnerup Friskole er oprettet som fri grundskole den 14. maj 1991, da den daværende kommuneskole blev lukket. Skolen er medlem af Dansk Friskoleforening.
Vi har ca. 125 elever fra bh.kl. - 9.klasse.
Blandt de traditioner vi har opbygget er: Skolebytte, morgensang, fællestimer og temauger.
Vi ligger i naturskønne omgivelser med skov og strand i nærheden. Vi har vores egen bus, som bliver flittigt brugt i forbindelse med undervisningen og som skolebus.
På friskolen møder eleverne udfordringer, medbestemmelse og tryghed. Der er i høj grad medansvarlige for egen læring – de bedste betingelser for at lære.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde med forældrene, ligesom vi ikke er bange for at stille krav til vores forældre og elever.

Gjerrild-Bønnerup Friskole har siden sin begyndelse i 1991 været igennem en stor udvikling fra tidligere folkeskole til friskole. – Vi har efterhånden fået udviklet en skolestruktur, traditioner, en dagligdag og undervisnings- og omgangsformer, der afspejler vore holdninger og fælles værdier.
Forældre/bestyrelse og lærergruppe har arbejdet med at præcisere disse værdier, som de afspejler sig i vores praksis. Det blev til et oplæg som ad to omgange blev drøftet og vedtaget på to fælles aftener for hele forældrekredsen. Senest er den sprogligt tilrettede version blevet præsenteret for generalforsamlingen den 25. april 2006, og denne endelige formulering kan nu ses her på siden.

Læs om de værdiord, vi forbinder med skolen. Den faglige indlæring er central i vores dagligdag, men uden de omkringstående værdier, bliver den gold. – Det er ikke nok at kunne bruge en masse færdigheder og lærdom; - måden hvorpå de bruges er essentiel.


SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG

Faglighed

Faglighed er viden og færdigheder, der giver den enkelte elev de bedste forudsætninger for at kvalificere sig til livets mange udfordringer.

Faglighed er færdigheder i de enkelte fag. Vi vægter faglighed på lige fod med skolens øvrige værdibegreber.
Faglighed er ikke et enkeltstående begreb, men skal ses i sammenhæng med vores andre værdibegreber som f.eks. kreativitet, ansvarlighed og selvstændighed. Man kunne gå så langt som at sige at, de øvrige værdibegreber nærmest danner grundlag for at opnå fagligheden.
Faglighed er at kunne et ”håndværk.”

Fagligheden går hånd i hånd med den almene dannelse. – Dannelsen til livet.

Faglighed er således også, at vi som skole underlagt, at elevernes faglige standpunkter, som minimum, står mål med folkeskolen.
Friskolens eksterne tilsyn er en garanti for, de af undervisningsministeriets retningslinier for tilsyn med undervisningen, bliver overholdt.

Det overordnede faglige mål er at bibringe vores elever så mange faglige kvalifikationer så de senere, har et så frit valg som muligt videre i livet.

Det overordnede faglige mål er at bibringe vores elever så mange faglige kvalifikationer så de senere, har et så frit valg som muligt videre i livet.


Ansvarlighed

At handle ansvarligt betyder at den enkelte, er i stand til at træffe beslutninger og udføre handlinger, der både tager hensyn til sig selv og andre.

På Gjerrild-Bønnerup Friskole har eleverne medansvar for egen læring og ligeledes medansvar for undervisningen i det fælles rum.
Eleverne har projektuger på alle årgange og oplæres gennem denne proces til stadig større ansvarlighed for egen læring, under hensyn til den enkelte elevs kompetencer.

Alle klasser har dukseordning, hvor duksene hver dag har forskellige opgaver med at hente mælk, tørre borde af, feje og tømme skraldespanden når undervisningen afsluttes.
I de større klasser har eleverne selv ansvaret for at følge op på undervisninger under fravær.

På friskolen har vi elevråd for både store små og store elever, hvor eleverne har mulighed for at få indflydelse på deres egen hverdag. Hos de store elever afholdes desuden fællesmøder for storegruppen (7.-9.kl.)

Forud for forældresamtalerne har klasselærerne individuelle samtaler med eleverne, hvor lærerne snakker med eleverne om hvilke ting som skal drøftes til samtalen.

Vi oplever vores elever gerne vil tage ansvar for mange ting. Ligeledes er eleverne gode til at henvende sig til lærerne, hvis det opstår konflikter i frikvartererne.
Eleverne er flittige til at aflevere fundne ting og ligeledes at hjælpe med at finde den rigtige ejermand

Forældrene møder flittigt op på arbejdsdage og ved fællesarrangementer og bakker op om deres børns skolegang og tager ansvar sit eget barns læring.
Forældrene følger med i den daglige skolegang gennem læsning af ugebrevet, som uddeles til alle hjem én gang om ugen.
Forældrene bidrager i høj grad når friskolen har brug for hjælp til forældreundervisning, gæstelærere eller til transport af elever.


Selvstændighed

Medarbejderne lever op til indgåede aftaler og hjælper hinanden til at overholde indgåede aftaler.
Medarbejdergruppen mødes i åben og ærlig dialog og er opmærksomme på hinanden, både i forhold til kolleger og elever.

Selvstændighed betyder, at den enkelte udvikler sit kendskab til sine egne evners muligheder og begrænsninger og bliver i stand til selvstændig stillingtagen og handling.

De evner, eleverne gennem skoleforløbet udvikler, betyder, at de bliver bedre og bedre til at tage initiativ, udarbejde problemformuleringer, undersøge kildemateriale og forholde sig kritisk hertil, afgrænse og udføre sit projekt.

På skolen ønsker vi at fremme selvstændigheden ud fra flg. eksempler

  • Fremførelser af musik/drama til fællestimer og andre arrangementer.
  • Fremlæggelse af ugens arbejde i fællestimerne
  • Tage elevernes ønsker og interesser alvorligt i ex. værkstedsarbejde.
  • I indlæringen bygges på elevernes stærke sider.
  • En høj grad af samarbejde lærerne imellem, så elevernes stærke og svage sider udvikles i positiv retning.
  • Eleverne skal lære at tage medansvar for egen læring – lærere og elever skal være spillere på det samme hold som forfølger et fælles mål (gennem daglig dialog, ved at støtte dem, ved at opfordre dem til - at komme med konstruktive og konkrete forslag til at løse eventuelle problemer)

Fællesskab

Fællesskab forpligter den enkelte til at acceptere forskellighed og respektere andres meninger og synspunkter. Fællesskabet er det bærende element og grundlæggende for hele friskolens virke.

Hver dag mødes vi til morgensamling med fortælling, sang, fremlæggelser og meddelelser. Vi synger fødselsdagssang for både elever og voksne. I fællesugerne er eleverne inddelt på tværs af årgangene og på skolebytteturen, hvor alle elever og voksne er med, skabes et større kendskab til hinanden.
På temadage og i temauger arbejdes der på tværs i henholdsvis lille-, mellem- og storegruppen, hvilket styrker kendskabet til hinanden og medfører større fællesskab.
I basisugerne styrkes den enkelte klasses fællesskab.
Lejrskoleaktiviteten styrker fællesskabet i klassen.
I løbet af skoleåret afholder de enkelte klasser forskellige arrangementer. Overnatninger, computeraftner, fastelavnsfest mv.

Eleverne leger sammen på tværs i fritiden, fordi de kender hinanden fra skolen, og er trygge ved hinanden. – vi giver mulighed for at de fx kan ringe hjem
På friskolen er der forældrerengøring, arbejdsdage og ligeledes står enkelte klasser for at arrangere Bogensholm (fælles weekend for alle elever og forældre) og julemarked.
Forældrene bidrager også ved at deltage på ”forældreundervisningsdage” og deltager som ”madtanter og onkler” på skolebytteturen.


Demokrati

Demokrati er forankret i forskellige sammenhænge i friskolens hverdag, hvor forståelse og indsigt i friskolens demokratiske opbygning bliver synliggjort.

Yngsteråd (bh´kl – 4.kl)
Elevrådsmøde (5.kl.-9.kl.)
Fællesmøder i storegruppen
Klassemøder i de fleste klasser
Møder i Pæd. Råd
Lærermøder
Bestyrelsesmøder

Eleverne lærer at lytte til hinanden.
Til morgensamlingen gives informationer og her er der mulighed for at komme til orde, høre de andre.
Eleverne har mulighed for at komme til orde. Hvis de har særlige ønsker, lærer vi dem at for at få lydhørhed, skal de kunne argumentere for deres ønsker.

Ved regler og forbud, bruger vi tid på at fortælle hvorfor der er truffet de beslutninger der er.

Yngsterådet har regelmæssige møder. Repræsentanter vælges og kan kun sidde i en periode af gangen. Der diskuteres små og store ting i forhold til børnenes hverdag, som diskuteres i rådet og bringes videre til enten skolelederen eller bestyrelsen.

Elevrådet har også regelmæssige møder. Repræsentanterne vælges i den enkelte klasse, og kan genvælges.

Desuden afholdes i løbet af skoleåret fællesmøder mellem yngste- og elevråd.

Storegruppen har regelmæssige møder, hvor de lærer at holde møder med ”ro og orden”, god opførsel (at man respekterer den enkeltes holdning og evne til at udtrykke sig, at den enkelte udvikles i at udtrykke sig i en forsamling), referater, talelister og lign.

I klassen har eleverne indflydelse på fx legeregler, klasseregler og lejrskoler.


Kreativitet

På friskolen indgår kreativitet på mange forskellige måder, både i den undervisningsmæssige sammenhæng og i skolefritidsordningen.
P-fag i hele skoleforløbet (håndarbejde, billedkunst, sløjd, hjemkundskab)
I indskolingen (Bh´kl.-2.kl.) lægges vægt på fortælling til stimulering af fantasien, som er en forudsætning for at udvikle sin kreativitet.
I brødfagene – dansk, musik, matematik, sprog, fysik og kemi – tænkes kreativt i forhold til de forskellige intelligenser, når der planlægges en undervisning. Ved at benytte sig af forskellige undervisningsmetoder, giver vi eleverne kreative redskaber til at udtrykke sig, og næring til deres fantasi. De oplever at det at tænke kreativt og anderledes er i orden.
I temauger forsøger vi at tilrettelægge tingene med lige dele praktisk og boglig aktivitet. – med praktiske indfaldsvinkler til det faglige stof.
Vi stiller spørgsmål til børnenes egne problemstillinger: Hvad tror du/tænker du selv? Lad dem selv finde sig frem til en brugbar løsning –vær kreativ!
Kropsligt (i idræt)- hvordan får vi løst en opgave evt. ved fælles hjælp, - transportere en genstand gennem en forhindringsbane?
Vi praktiserer projektopgave på alle klassetrin. Heri altid indeholdt et kreativt produkt.
Der er plads til at børnene føler sig frie til at eksperimentere.
Alle klasser fra bh.kl. til 6. kl. har dobbeltlektion i musik i basisugerne. I storegruppen tilbydes rytmisk sammenspil i en lektion om ugen. Der ud over opsætter storegruppen (7.-9.kl.) en musical på en uge hvert år. Computerrummet bruges flittigt i undervisningen og i pauserne.
I SFO udvikles de kreative udfoldelsesmuligheder. Der forsøges med mange forskellige ting, og prøves om igen – eksperimenteres.
I hjemmene bidrager forældrene også med deres mangfoldighed og kreativitet.
Lærerne har i høj grad frihed til at angribe tingen eksperimentelt
Som vejledere for børnene stilles de samme krav til os om kreativitet i temauger og projektarbejde
m.v.
Det er væsentligt, at lærerne er nysgerrige og indhenter inspiration fra kurser og besøg på andre skoler ol. – Hos os afsættes hvert år et forholdsvist stort beløb til lærernes efter- og videre uddannelse. Forbruget afspejler lærernes vilje og lyst til udvikling.

Overordnede mål med praktisk/kreative fag:

  • At eleverne igennem den praktiske/ kreative proces får mulighed for at udvikle fantasi og opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder og erkendelse af æstetisk-praktisk arbejde.
  • At eleverne ved ar skabe, opleve og analysere forskellige former for praktisk/kreative udtryk bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå ex. billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel
  • At eleverne udvikles i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, hvor dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet.

At det er tydeligt i forhold til eleverne at vi her på skolen erkender et praktisk/kreativt udtryk som værende lige så værdifuldt som skriftlige, grafiske og mundtlige udtryksformer.


Tryghed

Tillid skaber tryghed, hvilket vi ser som en forudsætning for, at læring og udvikling kan finde sted.
Lave klassekvotienter er en tryghedsskabende faktor og friskolens elevtal udgør en overskuelig størrelse.
Ofte foregår undervisningen med døren til klasseværelset stående åben og eleverne har stor frihed til at bevæge sig i de fysiske rammer.
Eleverne kender alle lærerne fra temauger, fællesuger og skolebytte, hvor lærerne og eleverne arbejder sammen på tværs af klassetrin.
Nye forældre der starter på friskolen, får en kontaktfamilie. Kontaktfamilien er en familie som har barn på friskolen og som hjælper den nye familie godt i gang.
Lærerne har i høj grad medindflydelse og få begrænsninger i udfoldelsesmuligheder. ”Dobbeltklasselærerordningen” ( dansk og matematiklære er fælles om klasselæreropgaverne) giver tryghed for både elever, lærere og forældre.
Trygheden baner vejen for åbenhed i forældre/klassesamtaler, hvor der er plads til forskellighed, som bl.a. afspejles i undervisningsdifferentieringen, hvor undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elev.
Store og små fremlægger for hinanden til morgensang/fællestime.
7. kl. er hjælpere for eleverne i børnehaveklassen. (Tutorordning)
Friskolen har egen bus som sikrer at en stor del af eleverne har en sikker og tryg skolevej.
Aktuelle problemstillinger bliver håndteret, både når det gælder den interne kommunikation mellem bestyrelse, medarbejdere og elever. Ligeledes også i forældregruppen.


Rummelighed

Rummelighed betyder at den enkelte, i form af gensidig accept og respekt, er i stand til at rumme andres synspunkter og handlinger.

Eleverne lærer at der bliver stillet forskellige krav til den enkelte. Ligeledes at de har forskellige kompetencer og kan bruge hinandens kompetencer for at supplere hinanden. Via åbenhed giver vi mulighed for at eleverne forstår hinandens forskellighed.

I temauger og fællesuger skal de forskellige aldersgrupper kunne rumme hinanden.

Lærerne skal kunne rumme skolens elever via et differentieret undervisningsoplæg. (eleverne sidder fx med forskellige typer læsebøger og matematikbøger)

Eleverne lærer at rumme elever som kommer fra andre miljøer, eller er anderledes på en eller anden måde. Prøver at tage imod nye elever på en god måde. Føler et ansvar for at det skal gå godt.

Eleverne har respekt for andres optræden på fællesarrangementer. (morgensamling, fællestimer o. lign.)

Forældrene rummer hinandens børn, som man har større kendskab til – der er større åbenhed i snakken.

Vi rummer også ”lærere med anden faglig uddannelse”. Vi har ingen principper om, at ansatte skal indeholde en bestemt ideologi eller have en bestemt uddannelse.

Det er vigtigt at forældrene ved starten af skoleforløbet, er bevidste om hvad rummeligheden indebærer. Et tæt samarbejde mellem skole/hjem og lærere er en forudsætning for at det kan lykkes.
Proceduren ved optagelse af nye hjem og elever afspejler en bæredygtig rummelighed. (En time lang samtale med familien hvor leder og klasselærer er til stede. Indhentning af oplysninger fra tidligere skoler og evt. PPR. Desuden prøvetid med efterfølgende evaluering.)

En evt. optagelse skal være til gavn for både elev, klasse og personale.

På friskolen tager vi konsekvensen, når tilknytningen til friskolen ikke er til gavn og glæde for eleven selv / fællesskabet / de andre børn. Dobbeltklasselærerordningen er det redskab der anvendes i den løbende evaluering.